9 Smarte Tips Til Indretningen Af Det Lille Børneværelse
På et børneværelse skal der være plads til et hav af forskellige ting - legetøj, bøger, hobbyting og rigtig meget andet. Samtidig er det et rum, hvor der er garanti for rod og uorden, for når børn har det bedst og sjovest, bliver der altså ikke ryddet op.
Hvis børneværelset i tilgift også er en af de mindre af slagsen, så kan man som forældre nemt komme til at kæmpe en kamp i indretningen af rummet, så det kan akkommodere de mange funktioner og aktiviteter.
Der er heldigvis råd at hente, hvis læser med videre her i artiklen, hvor vi giver dig 9 smarte indretningstips til det lille børneværelse.
#1 Højseng med plads til leg og opbevaring
Et af de bedste tip, som vi kan give til indretning af det lille børneværelse, er at udnytte børneværelsets højde. Du kan f.eks. købe højseng, som samtidig kan have mange andre funktioner end bare et sted at sove. Under sengen er der nemlig plads til ting som et skrivebord med skuffer til, skabe og hylder til opbevaring eller I kunne lave en superhyggelig hule i rummet under højsengen. Husk dog på, at dit barn skal være tryg ved og gammel nok til kunne sove oppe i højsengen.
#2 Brug lyskæder som hyggelig belysning, der ikke fylder så meget
Lyskæder er et hit blandt på deres værelse. De kan fås i mange forskellige farver og ser sjove samt festlige ud, og så kan de med deres belysning være med til at skabe et rum i rummet. Tilmed fylder en lyskæde nærmest ingenting, er billig at købe og kræver ingenting at montere. Hæng f.eks. lyskæden på sengen, på et tøjstativ, langs vindueskarmen eller i en tipi.
#3 Tipi, der kan fungere som hule især til mindre børn
Apropos tipi, så er sådan en den ultimative hyggekrog for de især mindste børn. Den er praktisk særligt i små børneværelser, fordi den kan klappes sammen. Dit barn vil uden tvivl elske at lege hulen, som kan lynes til, når der skal leges og altså gøres hyggelig med f.eks. en lyskæde.
#4 Sengeskuffer til hvis dit barn har en lav seng
Måske er der ikke så højt til loftet hjemme hos jer, og så giver det jo ikke mening med højsengen fra det første tip. Men en lav seng kan skam også udgøre en praktisk funktion. Under kan du nemlig få plads til et skuffer, hvor sengetøj, legetøj, dukketøj kan gemmes væk hurtigt og nemt.
#5 Reolkasser, som kan hænges på væggen
Her er rationalet igen at udnytte rummet optimalt, og der er jo ikke kun gulvfladen, der tilbyder plads. Væggene kan også bruges - f.eks kan du hænge reolkasser op og disse kan bruges til næsten hvad som helst. De er pæne, trendy og desuden funktionelle og praktiske, da du kan opbevare faktisk en hel del legetøj på denne måde.
#6 Boghylde til alle yndlingsbøgerne
Vi bliver på væggene og sætter nogle hylder op også. Her er det helt oplagt at opbevare dit barns bøger, så de er nemme at få øje og fat på. Hvis yndlingsbøgerne har sin faste plads på hylden, så er de lynhurtige at finde frem, når der læses godnathistorie ved sengetid.
#7 Opbevaringskasser på hjul
Opbevaringskasser er geniale på et børneværelse - især hvis de er på hjul. Hvad der skal ryddes op, skal fra gulv til kasser og det kan dit barn faktisk selv klare, nemt og overskueligt. Når du så skal støvsuge, kommer hjulene under kassen, virkelig til sin ret, da du kan skubbe rundt med dem, som du vil. Vi vil også næsten garantere, at dit barn kommer til at more sig med at køre ræs på kasserne.
#8 Opbevaringskisten
Opbevaringskisten har samme smarte funktion som opbevaringskassen, men er typisk ikke på hjul. Til gengæld er opbevaringskisten større og et superfedt møbel, som kan bruges til at gemme rodet væk.
#9 Opbevaringsbænken
I stedet for en kiste kan du også købe en en blød bænk, der, udover at være flot at se på, også kan fungere som siddeplads samt holde styr på rodet med rummet under sædet.