8 Supergode Apps Til Børn
Når man er forældre i disse moderne, digitale tider, kommer man ganske enkelt ikke udenom, at ens barn gerne vil se iPad eller spille på telefonen og deslignende. Nogle giver dem et device med det samme, andre slet ikke og nogle helt tredje vil helst føre opsyn med, hvad deres børn ser, laver og spiller på de digitale enheder.
Vi har derfor været ude og kigge på apps og udvalgt 8, som, vi synes, er superdupergode til børn - og vi har fundet apps til børn i alle aldre.
#1 Sago Mini Friends (1-4 år)
Dette er en rigtig god begynder-app. Den er fyldt med søde venner, som dit barn kan hygge sig med og løse små opgaver, som fremmer kreativitet, empati og evnen til at dele. I appen er der ialt fem venner og mere end ti sjove og underholdende opgaver. Appen er meget enkel og intuitiv, så dit barn vil kunne gå i gang med det samme.
“Sago Mini Friends” er i øvrigt en del af de prisvindende og populære Sago Mini apps.
#2 LumiKids Park (2-6 år)
Her skal dit barn hjælpe små væsener med tre forskellige udfordringer. Man skal sortere, øje-håndkoordinere samt koncentrere sig om to ting på samme tid, hvilket så fremmer dit barns evne til netop dette. Appen er nemt at komme i gang med, har et sødt udtryk og er tilmed gratis.
“Lumi Kids Park” har vundet en del priser, blandt andet “KAPi Award 2015: Best App for Younger Children”.
#3 Toca Life: City (2-8 år)
I denne app er der rig mulighed for at udforske. Dit barn kan besøge en loftslejlighed, et indkøbscenter, en frisørsalon og en park, hvor der også er restauranter og madboder. Man kan finde skatte, hvilket tilføjer spillet en ekstra dimension. Det er et intuitivt og nemt spil, der ikke behøver “voksenhjælp”.
#4 BRIO World - Railway (3-8 år)
Du kender formentlig legetøjsbrandet BRIO, og i deres app kan dit barn bygge sin helt egen togbane med alle de kendte dele fra BRIO’s verden. Og ikke nok med, at dit barn kan lave sin helt egen togbane, man kan også køre med tog på den. BRIO’s app stimulerer kreativitet og fantasi, og rummer timevis af sjovt togbanebyggeri samt sjove opgaver. Elsker dit barn BRIO’s fysiske legetøjstog, så vil han/hun også elske at være togfører for en kæmpe togbane.
#5 Hoopa City 2 (3-10 år)
I Hoopa City 2 skal der bygges veje, huse, skoler, indkøbscentre, strande og hvad der ellers hører til en rigtig by. Dit barn er på samme tid både arkitekt, ingeniør og håndværker, og det er spændende at lære om byggematerialerne til de forskellige projekter. App’en er overraskende simpel at anvende, og dit barn får hurtigt bygget en helt masse. Byerne kan gemmes, så dit barn senere kan komme tilbage og videreudvikle. Der kan gemmes i alt 20 byer.
Det første spil Hoopa City har vundet en “Editor’s Choice Award” i kategorien “Children’s Technology Review” og Hoopa City 2 er muligvis endnu bedre.
#6 Sofus & Månemaskinen (4-8 år)
Dette en danskproduceret, interaktiv lyt-og-læs-bog, hvor dit barn selv deltager og kan få indflydelse på historien. Undervejs i historien er der mange små spil, og hele fortællingens univers består af sjove væsener med skøre navne. App’en er yderst velegnet som godnathistorie, og når dit barn bliver ældre og skal lære at læse, så er der mulighed for at slå fortællerstemmen fra. App’en grafik er finurlig smuk og danner i samspil med musikken en æstetisk flot helhed. Sofus & Månemaskinen er kun tilgængelig til iPad.
#7 Thinkrolls 2 (3-8 år)
Her har vi at gøre med et underholdende labyrintspil, hvor dit barn på egen hånd skal finde vej, planlægge forud samt komme på løsninger til forskellige problemer. Dit barn lærer at udnytte egenskaber som tyngdekraft, opdrift, elasticitet, varme samt acceleration, og spillet opfordrer i den grad til kreativ tænkning. Spillet har to sværhedsgrader, så der er udfordring til både små og store børn.
#8 Monument Valley (8 og opefter)
Dette er til de lidt større børn, og er et smukt og udfordrende spil. Man følge prinsesse Ida gennem labyrinter af optiske illusioner og objekter. Der er i alt ti niveauer i spiller, og hver af dem har en forskellig mekanisme, som man skal genemskue. Man skal også tage sig i agt for Kragefolket, som spærrer vejen for prinsessen. Spillet træner dit barn i logik, kreativ tænkning og blev i 2014 valgt som året spil af Apple.