Hvilket Land Stammer Halloween Fra?
Halloween er blevet en populær højtid i Danmark, især blandt børn og unge, der klæder sig ud og går fra dør til dør, eller holder fest når de bliver ældre. Halloween bliver i den brede befolkning opfattet som en højtid, der kommer fra USA.
Dette er dog kun til dels rigtig. Den oprindelige højtid, der ganske vidst hed noget andet, kommer nemlig et helt andet sted fra. Herunder kan du læse, hvor Halloween stammer fra.
Hvor stammer Halloween fra? Halloween stammer oprindeligt fra Irland, hvor de udvandrende irere i sin tid tog højtiden med til USA. Det er dog i USA, at Halloween har fået den form, vi kender i dag med udklædning, græskar, slik og alt andet, som vi forbinder med Halloween.
Halloween er altså den moderne version af en ekstremt gammel keltisk festival, der oprindeligt blev kaldt Samhain, og blev afholdt for første gang for over 2000 år siden i Meath, der ligger i Irland.
Højtiden kommer af, at man troede på at årstiden var et tegn på en overgang mellem denne verden og åndeverden, hvor de afdøde fra det sidste år kunne rykke videre til det næste liv. Dette er formentlig også grunden til, at vi klæder os ud.