5 Fine Børnebøger Til Børn I 5-årsalderen
Kan dit 5-årige barn stadig godt lide at få læst bøger højt inden sengetid? Det kan de fleste børn, men det kan nogle gange være svært at vide, hvilke bøger som er gode. Vi har derfor sammensat en liste af 5 børnebøger, som er særligt gode til de 5-årige børn, så hvis du mangler lidt inspiration, skal du bare læse videre.
Hvad vil du være, når du bliver stor
af Christina Busk Marner Fahrenheit
Leo ved, ligesom mange andre børn, ikke, hvad han gerne vil være, når han bliver stor. Men en dag finder han pludselig ud af det, og det kommer der en skøn fortælling ud af, som du bør læse højt sammen med dit barn.
Geniale udfordringer
af David Sinden og Nikalas Catlow
Glem alt det, du har sagt til dit barn, at det ikke må gøre! Denne aktivitetsbog bryder alle reglerne og udfordrer på samme tid dit barns fantasi og kreativitet med udfordringer som f.eks. “træd igennem en side”, “tegn fuglelort i psykedeliske farver” eller “lav din egen vandbombe”. Kan dit barn lide at være bare den mindste smule fræk, så køb denne bog!
Sigurd fortæller om kongerækken
af Sigurd Barrett
Den folkekære Sigurd Barrett tog først fat på Danmarkshistorien og nu er det kongerækken, som børnene skal fortælles om. Bogen er sjov og lærerig, præcis ligesom Barretts Danmarkshistorie, og fuld af gode anekdoter om de danske regenter gennem tiderne.
Lille malebog
af Peter Michael Hornung
Denne malebog formår at være mere end bare en malebog. Du og dine børn vil blive opdateret i kunsthistoriens “ismer” og blive sat til at farvelægge ikoniske kunstværker fra hulemalerierne og frem til i dag.
Hjemme hos mor får jeg altid sushi
af Anne Sofie Hammer og Siri Stampe
Som rigtig mange andre danske børn navigerer pigen Magda mellem to hjem, og på opløftende vis formår hun at få det bedste ud af begge verdener. Der er her tale om en sød og sjov fortælling om et lykkeligt og velfungerende skilsmissebarn.